Vestermarie Sogn

Vores nye præst

Indsættelse af Lisbeth Bolin

Vestermarie og Nylars sogne har fået ny præst den 5. april.

Den festlige indsættelse foregik i Nylars kirke.

Velkommen til Lisbeth Ravn Bolin!

Præsentation af vores nye præst.

Her præsenterer vores nye præst sig selv:

 

Mit navn er Lisbeth Ravn Bolin, jeg er 26 år gammel, og er gift med Mike Ravn Bolin. Jeg er født og opvokset i Rønne, men tog i 2005 til København for at læse teologi. Min mand og jeg bosatte os i Albertslund, hvor vi har boet indtil nu.

Jeg har sideløbende med mit studie arbejdet dels som hjemmehjælper, dels som præstesekretær og kordegn i to kirker på Københavns vestegn. Her har jeg mødt en masse forskellige gudstjenesteformer, og en masse dejlige konfirmander. På studiet har jeg især beskæftiget mig med Det Gamle Testamentes fortællinger og med Martin Luthers teologi.

Min fritid går med vores dejlige hunde. Pt har vi 3 stk af racen eurasier. Vi går på udstilling med dem, og går til forskellige former for hundetræning. Vi fik et enkelt kuld hvalpe sidste år, og regner med endnu et kuld engang til efteråret, om alt går vel.

Vi glæder os til at komme godt i gang med arbejdet og til at blive en del af lokalsamfundet i Nylars og Vestermarie.

 ----------------------------------

Hør også interviewet med Lisbeth Bolin i P4Bornholm fra søndag den 8. april 2012 HER.

 

 

cookie information