Vestermarie Sogn

Koncert med kammerkoret Hymnia den 2. juli 2013

Den 2. juli underholdt kammerkoret Hymnia med et blandet repertoire, der spændte fra latinske hymner til Jomfru Marias ære samt danske og engelske sommersange.

Korets repertoire var ligeledes en hyldest ved flg. 100-års dage:

Benjamin Britten

Jørgen Jersild

Svend S. Schultz

Edvard Grieg

og deres værker indgik i aftenens musikalske buket.

Der var ca. 100 tilskuere til koncerten, heraf en del turister.

Koncert med Simone den 27. september 2009

Søndag den 27. september arrangerede Vestermarie kirke koncert med Simone.

Simone, som vandt "Scenen er din" i 2004, fyldte hele kirkerummet med sin store stemme og sit blandede og velgennemtænkte repertoire, akkompagneret af Signe Valsøe. Hun har sunget i gospelkor, forsøgt sig lidt på klaver og violin samt spillet med i et par børnemusicals. Hun elsker musik indenfor stort set alle nuancer (lige fra heavy til klassik). 

Simone har allerede optrådt sammen med flere store - både nationale og internationale - talenter og stjerner i Danmark.

Ind i mellem skolegang og live-koncerter har der også været tid til at udgive i alt 4 CD?er, som spænder fra Disney-sange over julemusik til pop-ballader og nu ? den seneste ? filmklassikere.

 Der var ca. 180 betalende gæster til koncerten, og stemningen var helt i top. Simone sang også for til en fælles salme, hvad der glædede alle.

 

 

Koncert med Anne Linnet den 13. september 2007

Torsdag den 13. september 2007 arrangerede Vestermarie Kirke koncert med Anne Linnet.

Hun har udgivet en række soloplader, bl.a. meget succesfulde fortolkninger med tekster af Tove Ditlevsen og Johannes Møllehave.

Anne Linnet sang, udover nogle af sine egne sange og salmer, sangene fra samarbejdet med Johannes Møllehave samt sange fra sit arbejde med tekster af Tove Ditlevsen.

Der var 335 betalende gæster til koncert, så Vestermarie Kirke var godt fyldt op denne aften.

 

Kirkekoncert den 12. november 2006

Søndag den 12. november kl. 15:00 var der KIRKEKONCERT i Vestermarie Kirke.

"The Spirit of New Orleans" gav en glad koncert med spirituals, gospels og traditionel jazz.

Koncerten formede sig som en historisk gennemgang af New Orleans-musikkens mange sange og melodier med kristen baggrund.

Af programmet kan nævnes spirituals som "Royal Telephone", When the Saints" - gospel som "Just a closer walk with thee" og hymns som "Amazing grace" og "The old rugged cross".

Mellem sangene og melodierne fortalte orkesterets leder, Preben Nissen, om baggrunden for sangene og New Orleans-musikken. Der var lejlighed til at synge med på de kendteste spirituals via et lille sangblad.

 

 

 

cookie information